Lyt til artiklen
Henter...
Betalingsvirksomheden Nets oplever torsdag formiddag en driftsforstyrrelse, som påvirker behandlingen af kortbetalinger. Driftsforstyrrelsen betyder, at størstedelen af kortbetalinger afvises, skriver Nets i en pressemeddelelse.
»Hændelsen er opstået omkring klokken 09.00, og siden har Nets’ transaktioner ikke gået igennem på normal vis. Vi vurderer lige nu, at størsteparten af betalingerne bliver afvist«, lyder det i meddelelsen.
Det fremgår ikke, hvad der er årsag til forstyrrelsen, eller hvornår driften forventes at være normal igen. Men årsagen til problemet er identificeret, oplyser Peter Glüsing Pedersen, Head of Media Relations Nordics i Nets, til Ritzau.














