I en ny mockumentar karikerer Viola Teglers Wahlberg og Mille Marie Starklint et helt særligt københavnersegment. De mener, at fortællingen om at være ung mangler selvironi.
»Ungdommen bliver ofte portrætteret i sådan et idyllisk univers med smukke mennesker, som føler sig usikre. Det er slet ikke repræsentativt«, siger Mille Marie Starklint (til højre), som sammen med Viola Teglers Wahlberg har skabt mockumentaren 'Danmarks Næste Ungdomsserie'. Foto: Jens Dresling
Lyt til artiklen
Henter...
På Enghave Plads 9 på Vesterbro i København mødes unge mennesker i Adidas-hættetrøjer og khakigrønne kasketter. De mødes for at drikke kaffe eller dyppe deres surdej i olivenolie, mens de sipper naturvin.






